Nye lokaler til vinyl-butik i Aarhus

Mar 13, 2017

ButiksKompagniets afdeling i Aarhus er allerede blevet en aktiv spiller på det østjyske marked. Erhvervsmægler Michael Almsten har netop formidlet nogle eftertragtede lokaler i Aarhus’ latinerkvarter, hvor byen i nærmeste fremtid får en stor butik med vinylplader.

Mads Nordestgaard har længe været hobbyforhandler af vinylplader på nettet. Gammeldags plader er igen højeste mode, og 1. februar i år tog Mads springet ud i livet som fuldtidsprofessionel pladepusher.

”Der bliver solgt mange plader over nettet, og prisen kan ofte være højere i udlandet end i Danmark. Omvendt sælger mange plader langt bedre herhjemme. Pladekøbere er ret hysteriske med at undgå små skader, fx under forsendelsen, så nye plader sælger bedst fra en fysisk forretning,” fortæller Mads Nordestgaard, der også er arrangør af Aarhus Plademesse.

Netværk gav billig butik til leje

Kort efter nytår bad Mads Nordestgaard os om at holde udkig efter nogle egnede lejelokaler. To måneder efter slog Mads til, da vi fremviste hans nye lokaler i Nørregade.

”Jeg havde ikke regnet med, at Michael ville finde noget så hurtigt. Jeg havde en masse spørgsmål, men Michael er god til at vejlede. Hvor er det godt at have en butik? Hvad skal jeg være opmærksom på? Hvordan er reglerne? Den slags spørgsmål hjalp Michael med,” fortæller Mads Nordestgaard og fortsætter:

”Jeg har søgt en del på internettets lokaledatabaser, men jeg blev frustreret over, at flere emner tilsyneladende slet ikke er på markedet, og mange andre var allerede reserveret til andre købere. Mindre butikslokaler er meget eftertragtede i Aarhus, så jeg spurgte Michael i stedet.”

Mads’ nye forretning hedder REVERB VINYL, ligger på Nørregade 57, 8000 Århus og åbner i slutningen af marts.

Find dine nye butikslokaler her http://butikskompagniet.dk/butik-salg.



Tags: Butik, Ny ejer, Århus
Category: Ny Butik

Loading Conversation