Se lige her inden du tager hul på drømmen som restauratør eller barista

Mar 28, 2018

Du har besluttet dig. Nu gør du det. Du tager skridtet fuldt ud og åbner den colombianske kaffebar, du har drømt om, siden du besøgte Colombia og fik kaffe, der smagte så godt, at du kunne høre englene synge. Men inden du gør det, så har Mikkel en tjekliste, som du bør løbe igennem uanset, om det er en kaffebar, restaurant, jazzbar eller brasserie, du vil åbne.

Undersøg om der er et marked for dit restaurationskoncept
Er der kunder til det koncept, du vil udvikle? Er der et behov? Det kan du fx finde ud af ved at undersøge dine kommende konkurrenter. Går det godt for dem? Hvor stærke og veletablerede er de? Er der for mange på markedet, så der ikke er plads til din kommende kaffebar eller restaurant? Fx lader markedet til at være mættet for burgerrestauranter og juicebarer. Du kan også åbne en pop-up restaurant, hvor du tester dit koncept eller test konceptet på venner, familie og bekendte, som lover at give dig en ærlig tilbagemelding.

Din restaurant eller kaffebar skal ligge, hvor dit kundegrundlag er
Når din research og tests har vist, at dit koncept kan tiltrække kunder, skal du fokusere på beliggenhed. Det lyder måske som en ejendomsmæglerkliché, men beliggenhed er afgørende for din succes. Behov og beliggenhed skal møde hinanden. Find en bydel og gade, hvor dit kommende kundegrundlag færdes, og hvor dit restaurationskoncept passer til deres livsstil og behov. Og vigtigst af alt – vær sikker på, at der ikke ligger restaurationer, som har et koncept, der ligner dit, på den gade, du har udset dig. Jeg havde for nylig en kunde, hvor vi fandt vi ud af, at den beliggenhed, han drømte om, ikke matchede hans restaurationskoncept, hvis han også skulle tjene penge. I stedet foreslog vi en anden beliggenhed, hvor der er det rette kundegrundlag.

Find et lokale der passer til dit restaurationskoncept
Når du har bestemt dig for restaurationskoncept og beliggenhed, handler det om at finde et godt lokale. Vær opmærksom på om lokalplaner kan komme til at påvirke din forretning og få hurtigt styr på, om lokalet kan blive godkendt til den type restauration, du skal drive.

Få juridisk hjælp til restaurationslokalets kontrakt
Når lokalet er på plads, skal kontrakten underskrives. Få en juridisk kompetent person til at gennemlæse den, som har forstand på erhvervslejekontrakter og har erfaring fra restaurationsbranchen. Du er ikke advokat. Hos ButiksKompagniet har vi set eksempler på restauratører, der har mistet mange penge på grund af en dårlig lejekontrakt. Så pengene til en advokat er godt givet ud.

Vær klar på at arbejde hårdt for at opnå din drøm
Arbejd, arbejd, arbejd! Sådan kommer dit liv til at være de første år efter, du har åbnet en restauration, og det skal du forberede dig på. Restaurationsbranchen er fantastisk, lærerig, livlig, og du møder de sjoveste mennesker. Men det er hårdt arbejde!

Download vores afkrydsningsliste – dit værktøj til at komme i gang som restauratør

Til din hjælp har vi lavet en liste, hvor du kan notere og sætte kryds, når du fx har fået styr på, hvor mange siddepladser, du har behov for, om bygningen er fredet, om der er fedtudskiller og godkendt ventilation. Download listen her: https://files.acrobat.com/a/preview/6aa1c58c-34cf-...

Har du fået mere blod på tanden efter at have læst tjeklisten? Så kontakt os gerne, og vi hjælper dig på vej: http://butikskompagniet.dk/kontakt

Du kan måske også få hjælp fra:
DRC – som er knivskarpe til juridisk rådgivning inden for restaurationsbranchen. De kan fx hjælpe med medarbejderkontrakter. http://www.d-r-c.dk/


Asnæs & Vangsgaard – som har mange års erfaring med rådgivning og udvikling af ledelse og medarbejdere inden for hotel- og restaurationsbranchen.http://asnaes-vangstrup.dk/


Tags:
Category:

Loading Conversation